(+45) 51 90 84 80 kontakt@tinastrid.dk

Om Tina Strid

Min historie og tilgang til coaching.

Lidt om mig

Jeg har selv erfaring gennem mange år med at lære, at finde måder der gør mig i stand til at leve et helt almindeligt liv med en bipolar affektiv diagnose.

Jeg har 3 børn, er gift og lever et liv som alle andre og er åben om min diagnose.

Jeg opfatter ikke mig selv som syg, ved hvordan jeg skal passe på mig selv og ser faktisk dette som en styrke og det der gør, at jeg kan udholde rigtig mange udfordringer og rumme de følelser der måtte følge med.

Jeg har haft svært ved at se de kvaliteter jeg har. Ved at arbejde med mig selv, har jeg lært at elske hele det menneske jeg er og specielt anerkende den sårbarhed jeg indeholder. I dag lever jeg et liv med glæde og kender mig selv i forhold til, hvordan jeg opretholder et liv i nogenlunde balance.

Jeg har stadig svingninger, men ved hvornår de kommer og ved hvordan jeg skal tackle dem i hverdagen. Jeg er ikke perfekt og falder stadig i og tillader med mig selv at blive opslugt af følelser, som jeg har svært ved at være i. Men jeg har redskaberne til at forsøge at aflede dem og se dem lidt udefra, så de bliver nemmere at håndtere.

Jeg har arbejdet med mig selv på det personlige plan, siden jeg fik konstateret min bipolare diagnose i 1995.

 og tager,,, Jeg er uddannet Life Mastery Master coach og har været igennem en livsmestringsuddannelse som fundament til min coach overbygning, hvilket gør mig i stand til at hjælpe dig i mål med din udviklingsproces på en måde, der gør at du kommer til at reflektere over dine udfordringer på en langt dybere måde. Jeg har gennemgået værktøjer på uddannelsen, på egen krop inden jeg går ud og coacher mine klienter, hvilket gør at jeg kan lære dig værktøjer, som jeg har prøvet på egen krop.

Jeg har gået i psykoterapi, har haft flere forløb med kognitiv terapi hos forskellige psykologer og har senest fået coaching og tager løbende kurser for at udvikle mig. For mig er selvudvikling en levende proces, som fortsætter til jeg dør.

I min interesse for selvudvikling, stræber jeg efter at guide andre ud fra egenomsorg, et øget selvværd og forsøger at coache mennesker med udgangspunkt i dyb selvindsigt, nærvær og kærlighed. Jeg interesserer mig for Enneagrammet og bruger dette i min coaching, kombineret med min egen tilgang i at mestre udefra kommende stress og psykisk uligevægt. Ligeledes bruger jeg Mindfulness værktøjer således, at mine klienter kan mærke sig selv her og nu, hvilket er vigtigt, når man har det svært i livet eller oplever udfordringer af forskellig art.

Life Mastery Master Coach modellen, er bygget op om 12 trin, hvor den gængse coach model består af 6 trin. Det betyder at coaching processen arbejder både i det bevidste og det ubevidste sind. Den er bygget opsåledes at der er kropslige øvelser undervejs som bringer der ud i nytænkning og gør dig i stand til at se dine udfordringer på en ny måde. Jeg bruger rigtig meget min egen erfaring i min coaching, da jeg igennem mit liv lært, har en masse strategier, som jeg anvender når livet bliver svært, qua at jeg lever med en psykisk sygdom. Det er erfaringer og værktøjer der kan inspirere dig til at finde din tilgang til at mestre dit liv.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig, med at finde den balance der gør dig i stand til at leve et liv i åbenhed, så du i stedet for at skamme dig over din sårbarhed, lærer at sætte pris på den.

Jeg arbejder ud fra en Life Mastery Master Coaching model der opbygget således at man kommer langt dybere i coach processen end de gængse coach modeller. Vi arbejder både med det bevidste og det ubevidste sind.

 

Jeg har ikke en opskrift til hvordan du finder ind til din indre styrke, den har du selv, men jeg kan stille de rigtige spørgsmål og få dig til at reflektere over dit liv og dit syn på dig selv. Nogle gange er det et par udenforstående øre der kan være lige det du har brug for!

Jeg kan tilbyde dig et par lyttende øre og giver dig nogle redskaber, der gør dig i stand til at genfinde din indre styrke og tro på dig selv. Jeg har selv været der og ved hvad du går igennem.

Kurser og efteruddannelser

  • September 2019 – januar 2020: Life Mastery Master Coach Uddannelsen hos Susanne Wexo; Psykolog, Coach & Spirituel lærer
  • Jan.- marts 2019: MA49 Life & Mindfulness Practitioner hos Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed hos Flora Tara Melchiorsen
  • Januar 2019: 2. Modul af Enneagram Uddannelsen af Kisser Paludan: Psykolog, Coach & Spirituel lærer
  • November 2018: 1. Modul af Enneagram Uddannelsen hos Kisser Paludan er akkrediteret hos det Internationale Enneagram Association.(IEA)
  • November 2018: Tredje generation Coaching. Folkeuniversitetet Emdrup
  • Sept. – okt. 2018: Kursus I Moderne psykoterapi. Folkeuniversitetet Emdrup

Uddannelser

  • 1993-1997: Bachelor i Sygepleje Københavns Sygeplejeskole Herlev
  • 2002- 2004: Master of Public Policy, Roskilde Universitets Center (RUC) Masterafhandling: Styringsværktøjer og effektivisering af sygehussektoren fra Amter til Regioner. Karakter: 10
  • 2002-2004: Roskilde Universitets Center (RUC) SamBas kurser i makro/mikro Økonomi, Politologi og Social Videnskab.