(+45) 51 90 84 80 kontakt@tinastrid.dk

Hvordan ved du at det er din sjæl der taler til dig og ikke dit ego?

Jeg har erfaret at når mine tanker handler om frygt, usikkerhed, stemmer der taler mig ned. Fortæller mig at jeg fejler eller ikke er god nok, så tager mig ego over. Jeg ved det godt, men da stemmen er så velkendte og følelserne ligeledes er kendte, tror jeg stadig på det stemmerne siger.

Selvom jeg øver mig og godt ved at det ikke er sandt, så har jeg så svært ved at bryde ud af den onde cirkel og fortælle mig selv, at det bare er tanker og følelser og de ikke er sande. Det føles som om jeg ikke er i kontakt med min sjæl, som ved at jeg er elsket og lige som jeg skal være.

Når jeg derimod kan mærke at min sjæl taler til mig, så kan jeg mærke det kommer fra hjertet. Det føles sandt og jeg er ikke i tvivl om at jeg gør det rigtige.

Så hvorfor tvivler jeg så og lytter til mine gamle tankemønstre som intet godt tjener mig? Fordi det er så indgroet i mig og så svært at ændre.

Man kan læse nok så mange bøger om hvordan man kan adskille tankerne, men det er enormt svært at gøre det i praksis og kræver øvelse igen og igen.

Hvis jeg skal komme med en metode der virker, så du kan mærke efter. Så er det bedste du kan gøre at lukke øjnene og ligge hånden på hjertet og træk vejret dybt 3-5 gange.

Det kan være i forhold til et spørgsmål om hvad du bør gøre i en konkret situation eller i forhold til en relation. Du vil kunne mærke om det er din sjæl der taler i dit hjerte. Det er den første stemme der kommer til dig eller kald det din intuition.

Derudover så beder jeg til Gud om hjælp og støtte til at finde den rette vej og takker for den hjælp jeg får.

Når jeg kalder dette indlæg fra ego til essens. Så handler det for mig om, at komme nærmere min essens eller min sjæl og lade mig lede fra kærlighed frem for frygt. For der er kun de to muligheder. Tro mig det er dit ego der taler hvis det aktiverer alle de gamle velkendte tanker og følelser, som forsøger at få dig til at blive i det velkendte.

Jeg mestre det langt fra men jeg øver mig. I øjeblikket er jeg udfordret personligt og har virkelig svært ved at lytte til min sjæl, som ved at alt nok skal løse sig. Men det er okay, for inderst inde så ved jeg, at jeg er elsket og støttet af noget der er større end mig. Alt er som det skal være.