(+45) 51 90 84 80 kontakt@tinastrid.dk
Her kommer så svaret på hvordan jeg tackler de følelser af skyld og skam. Jeg vil vove og påstå at der formentlig er mange måder man kan tackle de følelser på og at det er individuelt. Jeg vil her gøre rede for hvad jeg gør. Mest af alt så forsøger jeg at rumme følelserne, selv om det ikke føles rart, så er følelserne der og de er en del af mig. Jeg reflekterer over hvorfor de kommer. Hvorfor reagerer jeg eksempelvis ved at tænke dårlige tanker om et andet menneske? Hvad er det I mig som jeg har en skygge på. For min erfaring er at det altid er noget i mig selv der udløser de følelser. I virkelighed er følelserne skabt ved nogle idealer for hvad man må og ikke må. Et kodeks af nogle normer som vi er opdraget til at overholde. De er grundlaget for vores moral og de 10 bud hvis man er kristen, og noget lignende i andre kulturer. Nogle af de regler er hensigtsmæssig, så vi ikke gør hinanden fortræd. I erkendelsen af at vi er mennesker på godt og ondt. Men nu tilbage til hvad jeg gør. Jeg siger til mig selv at det er inde i mit hoved og det er okay at følelserne er der, for de er der jo. Men når jeg rummer dem og mærker dem, så opløser de sig oftest. Derefter så siger jeg til mig at det er godt jeg er bevidst om når følelsen af skam eller skyld er der og hvis de er resultatet af en handling, så siger jeg til mig selv, at det gør jeg bedre næste gang og forsøger at tilgive mig selv. Det er ikke altid nemt og jeg tilstår at der er følelser af gammel skam der sidder i mig, som jeg har haft svært ved at tilgive. Men de handlinger jeg har begået har også gjort mig til den jeg er i dag. Hvis handlingen ikke har været rimelig og har involveret relationer, som jo ofte er tilfældet, så vender jeg altid tilbage til vedkommende og undskylder. Jeg ved godt at en undskyldning ikke altid retfærdiggør handlingen, men den fortæller den anden at man erkender at man har overtrådt reglerne for, hvordan man opfører sig og angre handlingen. Når dette eksempelvis handler om mine børn, så viser jeg dem at jeg ikke er perfekt og at jeg begår fejl og fortæller dem at jeg forsøger at gøre det bedre næste gang. Vi mennesker kan som oftest tilgive meget. Vores børn og nærmeste familie især, for de elsker os jo på godt og ondt. Skylden og skammen kan vi som sådan ikke bruge til noget, vi bliver nødt til at tilgive os selv, tage skylden på os og opløse skammen. Igen er det en læringsproces og jeg øver mig i hele tiden at gøre det bedre.