(+45) 51 90 84 80 kontakt@tinastrid.dk

I lørdags blev vi slemt forskrækkede da vores mellemste dreng Villads blev indlagt til observation for blindtarmsbetændelse, BB. Han havde været syg med hvad vi troede var en influenza siden tirsdag d 29. januar men natten til torsdag blev hans tilstand forværret og han gav udtryk for at have meget ondt i maven. Fredag var han nærmest døsende med høj feber hele dagen, ville ikke spise og ikke stå på benet. Senere i forløbet kan vi konstatere at det er klassiske symptomer på BB. Fredag nat vågner han med slemme mavesmerter og jeg trykker ham på maven og konstatere at han er trykøm i højre side og helt hård i maven. Der tænker jeg BB og lørdag formiddag ringer jeg til vagtlægen og fortæller at jeg er bekymret for at det er BB.
Han bliver undersøgt at vores gamle læge, der fungerer som vagtlæge og han henviser os til børneafdelingen afs. 415. De tager blodprøver og konstaterer forhøjede infektionstal men normale leukocytter, dvs ikke helt overensstemmende med BB. Han er fortsat trykøm i højre side, men også meget øm i hele maven. Senere lørdag aften tager de en ultralydsundersøgelse, da de tror der kan være en sprunget blindtarm der har samlet sig i en byld i maven. Ultralydsunderrsøgelsen er uden tegn på at der er noget galt med blindtarmen. Han får taget et røngenbillede der ikke viser noget, nogle gange kan en lavtsiddende lungebetændelse give de samme difuse mavesmerter. Men intet abnormt. Der tages blodprøver igen søndag morgen hans feber er meget svingende fra ingen feber til 40-40.5, da resultatet kommer på blodprøven er hans CRP og leukocytter begge væsentlig forhøjet og lægen synes at de skal gøre klar til operation. Han bliver fastende fra 19.15 og der skal gå to timer inden de må operere. Kl 21.15 bliver Villads kørt ned på OP og jeg får lov til at være med indtil at han sover. Villads er bange, der er mange mennesker på stuen, store lysende lamper og han ved han skal skæres i. Jeg bliver fuldt ud OP ca 21.45.
Jeg tror jeg kan hvile mig lidt mens de operere men jeg er helt vildt nervøs og tjekker uret hele tiden. Efter 2 timer bliver jeg bange for at det er alvorligt, men gudskelov kommer lægen der har opereret lige efter og fortæller at det er ovre og at det var en perforeret blindtarm. De har skyllet maven godt og givet ham bredspektret antibiotika. Han skal blive i 3 døgn og have IV antibiotika. Kl 02 kan vi komme tilbage fra opvågningsstuen og endelig få sovet lidt. Villads vågner meget hele natten til mandag og har ondt. Han får IV morfin og supp. Pinex.
Jeg er hos Villads hele formiddagen mandag, på min 40 års fødselsdag, og han har det ok, men han kan stadig ikke stå på benene. Han får IV 3 gange dagligt. Jørgen afløser mig kl 13.30 og jeg tager ud på arbejdet.
De har forberedt en fin reception for mig i anledningen af min runde fødselsdag, vi får kage og blåbær cider og min chef holder en fin tale. Jeg får en lækker læder nøgle halskæde som jeg har ønsket mig samt vin og blomster fra Ferring. Derefter arbejder jeg til 17.30 og mormor og morfar er hjemme hos Clara og Alma. Da jeg kommer hjem er jeg tæt på og falde om af udmattelse og Clara har glædet sig til at fejre min fødselsdag, det er svært at være rigtig nærværende. Hun har sammen med mormor lavet den fineste marengs lagkage og vi bestiller en pizza og holder fødselsdag! Alma er træt og jeg putter hende i seng. Mine kære forældre går hjem lidt over 20. Clara har tegnet den fineste tegning til mig der forestiller
Jørgen og jeg der lige er blevet gift. Clara og jeg laver madpakke til tirsdag og vi går på hoved i seng – sikke en fødselsdag!
Dagen efter går det som det plejer, jeg får afleveret pigerne i skole og vuggestue og tager på arbejde.
Jeg skal afløse Jørgern på hospitalet over middag, tirsdag d 5. Og får derfor ikke lavet meget på kontoret. Jeg skal også have asfbestilt rejsen til Jordan og have ordnet forsikringspapirerne. Kl 12.30 er jeg igen på hospitalet og får lidt besked fra Jørgern om hvordan det går. Villads har det lidt bedre, kan gå lidt mere rundt og har ikke haft brug for morfin. Svarer fra bakterierne i maven er kommet og det antibiotika der er ordineret efter operationen virker ikke. Han skal starte forfra på nyt antibiotika i endnu 3 døgn IV. Det vil sige vi skal blive her indtil fredag med. Måske er der en chance for at vi kan komme på patienthotellet i løbet af onsdagen.
Villads og jeg hygger, men han har fortsat ingen appetit. Kl 15 vil sygeplejersken forsøge at give det nye medicin IV, men venflonen gør ondt og vi beslutter at få lagt en ny! Det er den 3. Siden indlæggelsen. Villads er tapper og den nye vernflon fungere til ug. Der bliver kigget til forbindingen og der er liudt hævet og rødt omkring såret. Han får sin medicin kl 16 og så leger vi lidt i legerrummet. Hen under aften bliver Villlads svært forkvalmet og kaster spontant op ved spisetid, han har ikke noget i maven og bliver utilpas bagefter, klamtsvedende og føles varm. Jeg bliver bekymret da lægen om eftermiddagern har fortalt om alle de komplikationer der skal observeres for her i dagene efter operationen, tarmslyng, bylder og abcesser i abdomen (maveregionen)! Jeg kan slet ikke overskue hvis der er noget så alvorligt der skal støde til og beder om at se en læge. Sygeplejersken beroliger mig, tager Villads blodtryk, temperatur og puls og alt er nortmalt. Vi går i seng ved 20 tiden og ser lidt fjernsyn og Villads falder i søvn kl 21. Jeg ligger og tænker, forsøger at arbejde lidt, men kan ikke komme på netværket da der intet netstik er på stuen. Jeg kan ikke logge på vores Ferring netværk uden. Så jeg ligger mig til st sove og bliver vækket da Villads skal have sin sidste antibiotika kl 23. Vi sover derefter hele natten og vågner onsdag morgen lidt over kl 06.
Dagen i dag går stille og roligt. Jeg får aftalt med arbejdet at jeg tager hele dagen fri i dag og bliver på hospitalet. Jørgen vil så afløse mig i morgen tidligt når han har afleveret Clara og Alma. Mine forældre henter dem hver eneste eftermiddag og det hjælper enormt.
Villads har stadig ingen appetit til morgen, han har lyst til havregrød, en ostemad, en crossaint, spiser ganske lidt og det smager ikke som det plejer. Vi låner en kørestol og kører en tur i Netto. Der køber vi alt det han har lyst til; majs, ostepinde, Coca Cola, peberfrugter, tomater, spegepølse og riskiks. Den friske luft har gjort underværker, nu sidder vi stille og roligt på stuen og Villads har spist en masse stykker spegepølse og en dåse majs og oeberfrugt 🙂
Konklusionen på denne lange smøre er, at da jeg igen blev så angst for at miste min lille søn, hvilket jeg har prøvet en gang før da han var en lille nyfødt baby og fik konstaterert hul i hjertet. Vi fik besked på at han sandsynligvis skulle have en hjerteoperation inden han var 2. måneder gammel. Der troede jeg at han skulle dø fra mig. På mirakuløs vis havde Villads helbredt sig selv da vi blev undersøgt på RH 2. gang, der var han 2. mdr gammel. Hullet var næsten væk, væv havde lukke sig omkring hullet. Han blev udskrevet 6. mdr gammel!
For at komme tilbage til pointen, så er det bare så vigtigt at nyde hvert øjeblik, at sætte pris på hverdagen og nuet. Man ved ikke hvad dagen i morgen byder og hvis man ikke er nærværende, når man ikke at opfange de små mirakler der sker hver eneste dag. Små øjeblikke af lykke og kærlighed. Skidt vær med at forventningerne til min 40 års fødselsdag ikke blev indfriet. Det var så evig ligegyldigt på dagen, for det var noget andet der fyldte.
Min familie er det allermest vigtige for mig, og dem jeg elsker omkring mig. Mine forældre, min dejlige søster og mine gode venner. Der er så mange tætte venner og bekendte der skrev til mig på FB og sendte sms’er på selve min fødselsdag og i dagene efter. Hver og en af de beskeder varmer om hjertet. Tænk at jeg er så heldig at møde så meget omsorg og kærlighed. Jeg er så evig taknemmelig!
Nok for nu, jeg vender tilbage med flere tanker og forhåbentlig en lykkelig slutning på denne historie.